★★★★★

5 / 5 stjerner fra vores kunder

Termografering i København og hele Storkøbenhavn

Står du med en ejendom i København eller omegnen og vil vide, hvor den taber varme? Vi termograferer boliger, etageejendomme og erhvervsbyggeri i hele Storkøbenhavn fra vores kontor på Herstedvang i Albertslund. Du får termiske billeder af bygningen og en rapport, der viser, hvor varmen slipper ud, og hvor der er kuldebroer eller utætheder. Hovedstadsområdet er en samling af meget forskellige bygninger. En lejlighed på Nørrebro fra 1900, en murermestervilla i Vanløse og et parcelhus i Hvidovre har hver deres svage punkter. Det er dem, vi kigger efter.

Anerkendt og certificeret af:

Vi kører ud i hele Storkøbenhavn

Med Albertslund som udgangspunkt ligger hele hovedstadsområdet inden for kort køreafstand. Vi termograferer i Københavns og Frederiksbergs bydele, i Gentofte, Gladsaxe og Lyngby mod nord og i kommunerne på Vestegnen, fra Ballerup og Herlev til Glostrup, Brøndby og Hvidovre. Mod syd dækker vi Ishøj, Vallensbæk og Greve, og Amager med Tårnby og Dragør.

Du får svar på din henvendelse inden for 24-48 timer. Derefter aftaler vi et tidspunkt, hvor vejret og temperaturforskellen giver et brugbart billede.

Før: Termografi af rum
Efter: Termografering

Vores anmeldelser

Vi får 5 stjerner fra vores kunder

★★★★★

Typiske svage punkter i københavnske bygninger

Etageejendomme fra omkring 1900 har tykke, massive ydermure, men de svage steder sidder ofte omkring vinduesfalse, ved bjælkelag og i tagetager, der senere er bygget om til beboelse. Netop ved skunke og kviste ser vi tit kolde felter, hvor isoleringen ikke slutter tæt.

I murermestervillaer og ældre rækkehuse er hulmuren tit blevet efterisoleret ved indblæsning. Termograferingen viser, om isoleringen fylder hulrummet jævnt, eller om der er områder, hvor den mangler.

Parcelhusene på Vestegnen fra 1960’erne og 1970’erne har deres egne kendetegn: lette ydervægge, gamle vinduer og overgange mellem tag og væg, hvor vindspærren ikke altid er lukket. Skal huset efterisoleres, kan en termografering før arbejdet vise, hvor indsatsen gør mest gavn.

Nogle kuldebroer er konstruktive, fx hvor en altanplade går igennem facaden. De kan ikke fjernes, men de skal kendes, så de ikke bliver forvekslet med en fejl i udførelsen. Fejlbehæftede detaljer kan derimod udbedres, og dem peger rapporten på.

Før: Termografisk undersøgelse
Efter: Termografi

Til andels- og ejerforeninger

Mange københavnske ejendomme drives af en andels- eller ejerforening, hvor bestyrelsen skal prioritere vedligeholdet med fælles penge. En termografering giver bestyrelsen et billede af hele bygningen, som kan lægges frem for generalforsamlingen eller sendes videre til rådgiveren. Det gælder også for administratorer og ejere af erhvervsejendomme, der skal planlægge en renovering af klimaskærmen og vil vide, hvor de skal starte. Til større boligområder med varmerør i jorden kan vi også bruge en termisk drone, der dækker store arealer på kort tid.

Få et uforpligtende tilbud på termografering

Ønsker du et grundigt termografering af dit hus eller eltavle? Tøv ikke med at kontakte os for mere information om vores termografi tjenester og priser. Du kan nå os på telefon 40 44 73 04 eller via e-mail på info@ka-termografi.dk. Vi vender hurtigst muligt tilbage til dig.

Få et uforpligtende tilbud

Hvad du får efter termograferingen

Efter besøget får du en rapport med de termiske billeder sat op ved siden af almindelige fotos af de samme steder. Så kan du se præcis, hvilken del af væggen, taget eller vinduet der er tale om.

Rapporten beskriver, hvad billederne viser, og hvor der er noget at gøre. Den kan du give videre til en håndværker, en rådgiver eller en bestyrelse, uden at du selv skal forklare den. Vi beregner ikke en besparelse, men rapporten giver dig et grundlag for at vælge, hvad der skal laves først.

termografisk kamera

Book termograferingen
i god tid

Termografering kræver forskel på inde- og udetemperaturen, så sæsonen ligger fra sen efterår til tidligt forår. Det er også her, kalenderen fyldes op. Kontakter du os allerede nu, kan vi lægge målingen på en dag med de rette forhold. Det bedste billede får vi, når varmen har kørt normalt i huset de sidste døgn, og solen ikke har stået direkte på den facade, vi skal måle.

Få et tilbud på termografering i Storkøbenhavn

Ring på 40 44 73 04 eller skriv til info@ka-termografi.dk, og fortæl os kort om bygningen. Du kan se vores priser og læse mere om termografering af bygninger. Har du mistanke om en utæt ledning, finder du lækagesporing i København, Herlev, Ballerup og Skovlunde på vores lokale sider.

Vi har fået nyt navn

Vi hedder nu KA-Termografi